Ølgod SFO

Ølgod SFO er delt i to huse, Bøgely for 0.-1. årgang og Lærkely for 2.-3. årgang

5GDpJUDQ

Uddybende beskrivelse

Ølgod SFO er et fristed, hvor børnene kan fordybe sig i leg og udvikle venskaber samt bruge deres fantasi i kreative udfoldelser.

Vi har planlagte aktiviteter, som børnene kan vælge til og fra. Vi er bevidste om at skabe et miljø, hvor børnene tilbydes meningsfyldte aktiviteter, der giver mulighed for medindflydelse og medbestemmelse, og vi sørger for, at børnene kan deltage i inkluderende børnefællesskaber, hvor der er plads til alle.

Vi skal være med til at fremme børnenes læring, hvorfor det er af stor betydning, at vi udvikler et læringsmiljø, hvor tryghed, fællesskab og udfordringer der passer til børnene, er i fokus. Det er væsentligt, at der skabes rammer, så børnene har mulighed for at være aktive, undersøgende og eksperimenterende i samvær med både andre børn og voksne.

I Ølgod SFO øver vi børnene i ”at mestre livet” i samspil med andre. Det gælder både børn og børn imellem og mellem barn og voksen, og at læring er en proces der sker gennem deltagelse i forskellige arenaer og aktiviteter.

Det er væsentligt at øve det enkelte barn i at udfordre sig selv og for en stund forlade det trygge og prøve noget nyt og anderledes.

I den tid vi lever i i dag, skal børnene være i stand til at begå sig i mange forskellige sammenhænge. De skal kunne reflektere og løse konflikter ved egen hjælp, de skal kunne vælge og være i stand til at modtage kollektive beskeder samt kunne navigere i et samfund, hvor meget er til forhandling og diskussion.

Morgen SFOHver dag fra kl. 6.15-8.00 har vi morgen SFO i Bøgely for alle SFO børn, der er tilmeldt morgen SFO.

Vi lægger vægt på, at dagen starter stille og roligt, så morgenaktiviteterne kan f.eks. være spil, læse historier, tegne, rolig leg osv. Der vil også altid være mulighed for leg og spil udenfor.

Tabulex: I kan holde jer orienteret på opslagstavlen på Tabulex omkring en del af de aktivitetstilbud, der er til børnene i Bøgely og i Lærkely. Det er dog ikke alt hvad vi laver der bliver annonceret på Tabulex. Vores dag afhænger nemlig også af og bliver planlagt ud fra vejr og vind, hvad der er brug for eller hvis vi lige får en god ide.
Tabulex bruges også til at oplyse os om sygdom, fridage, aftaler, fødselsdage m.m.

Frugtordning: I Ølgod SFO spiser børnene deres medbragte frugt når de har lyst. Det er vigtigt at de har noget med, der er nemt for dem at spise.

Legetøj: Det er ikke tilladt at medbringe legetøj i SFO.

Forældresamarbejde: Samarbejde mellem forældre og SFO’en er af stor betydning. Et godt samarbejde er med til at sikre, at jeres barn trives og udvikler sig så godt som muligt. Hvis I undres eller har spørgsmål til os, så kom endelig og få en snak med os.

Foreningssamarbejde: Ølgod SFO støtter op om foreningslivet, og benytter de muligheder og tilbud der er i nærmiljøet. SFO'en sender, følger, hjælper med omklædning og deltager evt. i foreningsaktiviteter. Vi vil gerne samarbejde med nærmiljøet, og tager gerne del i de aktiviteter der er i byen, og bidrager/deltager når det er muligt

Vi har følgende lukke dage i SFO:
De 3 dage før påske
Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
Grundlovsdag fra kl. 12.00
Uge 29 og 30
D. 23+24 december og dagene mellem jul og nytår

Der er mod betaling mulighed for nødpasning i en SFO i Varde Kommune i uge 29 samt i Skovbrynet i uge 30.

Telefonnumre:

Bøgely 20 51 97 67

Lærkely 20 51 97 68

Telefonopkald er kun til akutte beskeder, som ikke kan klares via Tabulex. I vil opleve at telefonen ikke altid vil blive besvaret ved travlhed.

Læs Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO her

 

 

SFO’ens åbningstider

Moduler
Morgenmodul: kl.6.15-8.00 (ferier kl.6.15-14.00)
Eftermiddagsmodul: mandag-torsdag kl. 14-17, fredag kl. 14-16 (i ferier må man komme fra kl. 8.00)
Heldagsmodul: kl. 6.15-8.00, mandag til torsdag kl. 14-17, fredag kl. 14-16 (i ferier må man komme fra kl. 6.15 til kl.17.00, fredag til kl. 16.00)
Ændringer af moduler eller udmeldelse af SFO foregår via Varde Kommunes hjemmeside

Vi har følgende lukke dage i SFO:
De 3 dage før påske
Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
Grundlovsdag fra kl. 12.00
Uge 29 og 30
D. 23+24 december og dagene mellem jul og nytår

I uge 29 tilbydes der mod betaling nødpasning i en SFO et sted i Varde Kommune, i uge 30 har vi samarbejde med Skovbrynet om nødpasning - også mod betaling.

Åbningstider

Man - Tor

06:15 - 17:00

Fredag

06:15 - 16:00

Lør - Søn

Lukket

Vil du høre mere?

Ølgod Skoles kontor kan kontaktes på skoledage i tidsrummet 7.30-14.00 (fredag 7.30-13.30).

Ølgod Skole 7994 8500

SFO Bøgely 2051 9767

SFO Lærkely 2051 9768

 

J7x9ptYw